Pressemeddelelser, artikler og TV-indslag

Pressemeddelelser fra Flexkom

Her kan du læse udsendte pressemeddelelser fra Flexkom.

Pressemeddelelser er ikke noget vi dyrker. Vi skriver hellere om Lean på Dansk Lean Forum.

Konsulentfirma forærer produkter til kunderne
Pressemeddelelse udsendt den 10. januar 2011.
Læs pressemeddelelse 

BEMÆRK: Den 1. september 2010 flyttede FlexInfoNet alle aktiviteter til Flexkom.

Dansk Lean-viden sælges i Kina
Pressemeddelelse udsendt den 1. marts 2009.
Læs pressemeddelelse 

Download Lean på nettet - og spar mange penge
Pressemeddelelse udsendt den 8. oktober 2007
Læs pressemeddelelse

 

Flexkom i pressen

Her kan du læse artikler og TV-indslag om Flexkom fra pressen.

Effektivitetens Dag den 8. september i Vejle
Vejle Amts Folkeblad september 2016
Læs artikel

Alle bør Lean'e – Alternativet er "tøsedrengs-Lean"
Ledelse og Uddannelse juni 2013.
Læs artikel

Forebyggende vedligehold kan gøres med Outlook
Artikel i SCM-bladet i maj 2013.
Læs artikel 

Fjern flaskehalsene – brug også Lean i administrationen
Artikel på P360.dk i maj 2013.
Læs artikel 

Tips til mere tid i hverdagen
Artikel i Søndagsavisen den 23. dec. 2011.
Læs artikel

Firma forærer rådgivning væk
Artikel i Vejle Amts Folkeblad den 26. januar 2011.
Læs artikel

Glem Kina - brug Lean
Artikel i Vejle Amts Folkeblad den 26. januar 2011.
Læs artikel

BEMÆRK: Den 1. september 2010 flyttede FlexInfoNet alle aktiviteter til Flexkom.

Højest fem procent af arbejdsdagen går med at skabe værdi
Kommentar i "Ingeniøren" den 12. februar 2010.
Læs artikel

En helt ny måde at arbejde på
Artikel i "Maskin Aktuelt" nr. 1/2010.
Læs artikel

En veldrevet familie
Om Lean i hjemmet.
Artikler i "Kristeligt Dagblad" den 30. jan. 2010.
Læs artikel

Få 5½ time ekstra om ugen
Om Lean i hjemmet.
Artikel i "Berlingske Tidende" den 2. jan. 2010.
Læs artikel

Lean i din virksomhed til høj performance...
Artikel i "Teknik og Viden" d. 9. dec. 2009.
Læs artikel

Indret dit hjem efter Toyota-principper
Om Lean i hjemmet.
Artikel fra Jydske Vestkysten d. 1. juli 2009.
Læs artikel

Egtved-firma sælger viden til hele verden
Artikel fra Vejle Amts Folkeblad d. 19. mar. 2009.
Læs artikel

20% produktivitetsstigning med 5S hos Dal-bo
TV Syd om 5S hos Dal-bo den 5. marts 2009.
Læs mere og se TV-indslag

Verdensnyhed fra Vamdrup
Artikel fra JydskeVestkysten den 9. oktober 2007.
Læs artikel

Pressemeddelelser fra Flexkom

Vejle-firma giver varerne væk
Pressemeddelelse udsendt den 10. januar 2011.

Vejle-firma forærer sine produkter væk. Lean-værktøjer har tidligere været en vigtig indtægts-kilde for firmaet, men det kan bedre betale sig at give dem væk gratis

En firmastrategi handler om at skabe en bedre forretning. Alli-gevel mener et firma, at det giver god mening at forære produk-ter væk til kunderne!

Det landdækkende konsulentfirma Flexkom, med base i Vejle, er nået frem til den utraditionelle strategi.

"Umiddelbart kan det virke, som om at vi har tabt hovedet, men ved nærmere eftertanke, er det faktisk en super skarp strategi. Både internt og i markedet giver det os en skarpere profil. In-ternt sparer vi tid til drift af internetbutikken. I markedet får vi en kontakt til flere virksomheder, og det giver os mulighed for at sælge flere kurser og få fat i flere konsulentopgaver," siger Mikkel Smith, ejer af Flexkom.

Flexkom arbejder med at skabe udvikling og vækst i alle typer af danske virksomheder og har, udover en række små virksomheder, blandt andet Arla og Toyota som kunder. Værktøjet er Lean, hvor grundideen er, at tilføre værdi til kunderne med den mindst mulige indsats. Lean optimerer arbejdsgange, produktiviteten stiger, kunderne bliver mere tilfredse, samtidigt med at arbejdsglæden hos medarbejderne vokser.

I flere år har Flexkom drevet Danmarks eneste internetbutik med Lean-værktøjer. Formålet har været at give flere virksomheder mulighed for at komme i gang med Lean uden at skulle hyre en dyr konsulent. Nu har firmaet så besluttet, at de samme værktøjer skal gives væk til virksomheder.

Flexkom oplever i øjeblikket en stigende efterspørgsel efter Lean og overvejer at udvide medarbejderstaben.

"Men det er svært at finde de rigtige medarbejdere," siger Mikkel Smith. "Vi har nogle værdier i firmaet som alle skal arbejde efter. Vi er bl.a. meget fokuserede på, at vi som konsulenter skal gøre tingene enkle. Der er ingen grund til at pakke ting ind i smarte udtryk eller at forsøge at gøre ting mere komplekse end nødvendigt. At gøre ting enkle kan være svært," slutter Mikkel Smith.

Læs mere om Lean og download gratis værktøjer på www.flexkom.dk

Til top af side 

 

Dansk Lean-viden til Kina
Pressemeddelelse udsendt den 1. marts 2009.

Egtved-firma vil sælge Lean-løsninger til det kinesiske marked, hvor stigende lønniveau ska-ber behov for mere effektiv produktion.

I krisetider handler det om at spare penge og et af de værktøjer, der kan gøre virksomheden mere effektiv, er Lean.

Lean er et værktøj til effektivisering og handler kort og godt om at minimere virksomhedens spild og eliminere de aktiviteter, der ikke skaber værdier i virksomheden. Arbejdsgange optimeres, produktiviteten og kapaciteten øges, mens behovet for lagerkapacitet reduceres.

Mikkel Smith driver fra kontoret hjemme i Egtved firmaet Flexkom, som med stor succes sælger Lean-løsninger over hele kloden.

Værktøjerne kan let downloades på dansk og engelsk på hjemmesiden www.flexkom.dk.

Og som noget nyt nu også på kinesisk. Mikkel Smith vil nemlig ind på det kinesiske marked, hvor han ser store muligheder, selv om priserne på flexkom.dk er høje efter kinesisk målestok.

- Levestandarden og dermed lønningerne stiger i Kina. Derfor skal kinesiske virksomheder i gang med at effektivisere produk-tionen, hvis de fortsat skal være konkurrencedygtige blandt lavt-lønslandene, siger Mikkel Smith.

Han er uddannet produktionsingeniør og har tillige en HD i organisation og ledelse. Han har arbejdet med Lean i mange år og har desuden været projektleder for etablering af produktion i Kina og arbejdet i USA og Singapore.

Flexkom henvender sig især til små og mellemstore virksomheder, der hverken har tid eller økonomi til at tage benytte sig af dyre kurser og konsulenter.

- Lean er et globalt værktøj og en global viden. De mindre og mellemstore virksomheder spiller sig selv af holdet, hvis de ikke er med på Lean, siger Mikkel Smith, der erkender, at det bliver hårdt arbejde at udbrede kendskabet til Flexkom på det kinesiske marked.

Ved siden af netbutikken driver Mikkel Smith konsulentvirksomheden Flexkom, som tilbyder små og mellemstore danske virksomheder sparring ved implementering af Lean. Fra arbejdet i Flexkom er det Mikkel Smiths erfaring, at mange små og mellemstore danske virksomheder er tilbageholdende over for at investere penge i konsulenter.

Mikkel Smith mener, at behovet for Lean er stort både herhjemme og i udlandet. Derfor afholder han løbende billige Lean-kurser i hele landet, hvor det er muligt at få indsigt i og værktøjerne til en mere effektiv virksomhed; se www.flexkom.dk

Til top af side 

 

Download Lean på nettet - og spar mange penge
Pressemeddelelse udsendt den 8. oktober 2007.

En ny hjemmeside tilbyder danske produktionsvirksomheder at købe og downloade Lean-værktøjer og -præsentationer på internettet. Alt er på dansk og med fokus på praktisk anvendelighed. Derfor kan virksomheder nu spare mange penge, når Lean-værktøjer skal implementeres.

Alternativet til kurser og konsulenter
Hidtil har danske produktionsvirksomheder været henvist til dyre kurser og konsulenter, hvis de ønskede viden og hjælp til implementering af Lean i egen virksomhed. Nu er der åbnet en side på internettet, hvor virksomheder kan købe og downloade de traditionelle værktøjer i Lean til lave priser.

Værktøjerne er udviklet af erfarne Lean-praktikere i firmaet Flexkom med base i Vamdrup ved Kolding. Flexkom startede i 2006 med fokus på at levere praktisk Lean til små og mellemstore virksomheder. Flexkom har erfaret, at mange af virksomhederne i denne målgruppe søger praktiske værktøjer, der giver hurtige resultater.

Lean stammer fra Toyota
Lean-metoden stammer fra bilproducenten Toyota. Her har man ved hjælp af Lean effektiviseret og trimmet organisationen, så Toyota i dag er verdens mest effektive bilproducent. Toyota arbejder med flow i produktionen, så der bliver produceret uden unødig ventetid eller lagre og samtidig formår man at udnytte maskiner optimalt.

Værktøjer er klar til brug
"Det er afgørende for os, at tilbyde de mange produktionsvirksomheder, der nu i mange år har læst om Lean, en ny og billig adgang til Lean-værktøjer. Mange virksomheder er, trods de åbenlyse fordele, endnu ikke kommet i gang med Lean, hovedsageligt på grund af omkostningerne ved Lean-kurser og konsulenter.

Men nu kan de komme i gang med Lean til en brøkdel af prisen" forklarer Mikkel Smith fra Flexkom. "Forudsætningen er selvfølgelig, at virksomhederne afsætter ressourcer og for at hjælpe virksomhederne godt på vej, indeholder alle værktøjer detaljerede vejledninger og procedurer på dansk".

Fokus på praktisk effekt
Det har samtidig været vigtigt for Flexkom at rense værktøjerne for teori. "Vi kan ikke se bort fra teorien bag værktøjerne, men det er vores erfaring, at ved at gøre værktøjerne mere simple og praktisk anvendelige, skaber de en større forståelse i virksomhedernes organisationer og dermed er der skabt et bedre grundlag for en vedvarende forbedring. Alt for ofte falder Lean-værktøjer til jorden, fordi de bliver for teoretiske og derfor kun overlever på overvågning fra funktionærer eller konsulenter", fortsætter Mikkel Smith.

"Eksempelvis har vi udviklet en beregningsmetode til Kanban-lagerstyring, hvor man auditerer på baggrund af antallet af Kanban-kasser i reolerne. I modsætning til de traditionelle beregningsprincipper baseret på data fra virksomhedernes IT-systemer".

Lean er nu tilgængelig for flere
Hjemmesiden med Lean-værktøjer hedder FlexInfoNet.com. En forkortelse for "Fleksibelt InformationsNet". Til daglig drives netbutikken af den ene partner i Flexkom Mikkel Smith fra Egtved. Mikkel bruger i øjeblikket det meste af sin tid på butikken og ambitionen er, at åbne shoppen på engelsk inden nytår. To dage om ugen hjælper Mikkel en mindre virksomhed med implementering af Lean. Han afviser samtidig, at shoppen kan erstatte behovet for konsulenter.

"Selvfølgelig vil der fortsat være et behov for konsulenter, der kan hjælpe med implementering af Lean, ingen tvivl om det. Men nu får en større gruppe virksomheder mulighed for at komme i gang med Lean. Det kan være at de er selvkørende og det kan være, at de senere søger hjælp til implementeringen af Lean. Uanset hvad, så er Lean gjort tilgængelig for langt flere virksomheder end tidligere" slutter Mikkel Smith.

Til top af side

 

Vejle Amts Folkeblad

 

Effektivitetens Dag 2016

Artikler om Effektivitetens Dag 2016 bragt i Vejle Amts Folkeblad.

Artikel før arrangementet den 30. juni 2016 (klik på billedet):

Effektivitetens Dag

Efter arrangementet bragt den 12. september 2016 (klik på billedet):

Effektivitetens Dag

Til top af side

 

Ledelse og Uddannelse

 

Alle bør Lean'e – Alternativet er "tøsedrengs-Lean"
Ledelse og Uddannelse juni 2013.

Læs artiklen på vores blog Dansk Lean Forum.

Læs artikel

Til top af side

SCM-Bladet

 

Forebyggende vedligehold kan gøres med Outlook
Artikel i SCM-bladet i maj 2013.

Læs artiklen på vores blog Dansk Lean Forum.

Læs artikel

Til top af side

P360

 

Fjern flaskehalsene – brug også Lean i administrationen
Artikel på P360.dk i maj 2013.

Læs artiklen på vores blog Dansk Lean Forum.

Læs artikel

Til top af side

Se artiklen som pdf

 

Tips til mere tid i hverdagen
Søndagsavisen den 23. december 2011.

Tips fra Mikkel Smith, Flexkom
Mikkel Smith fra Flexkom giver tips til at reducere spildtid i hverdagen.

Se artiklen i stort format

Til top af side

Se artikel som pdf

 

Firma forærer rådgivning væk
Vejle Amts Folkeblad den 26. januar 2011.

På konsulentfirmaet Flexkoms hjemmeside kan alle gratis downloade værktøjer om Lean
AF SØREN RAHBEK

Kan man skabe en forretning på at forære noget væk? Svaret fra Mikkel Smith, der ejer konsulentfirmaet Flexkom i Vejle, er ubetinget ja. Derfor har alle med interesse i at drive en effektiv virksomhed de seneste måneder kvit og frit kunnet downloade værktøjer om Lean.

Lean går kort fortalt ud på at fokusere strengt på det, der giver værdi for kunderne og spare alt andet væk, og det var japanske Toyota, der var først med Lean.

Oprindeligt var Lean et værktøj for produktionsvirksomheder og ikke mindst deres logistik. For eksempel er der ingen penge i at have store lagre, så derfor skulle Toyotas kunder være i stand til at levere "just in time". Men nu er Lean også nået ind på administrationsgangene.

Ned på jorden
Siden 2006 har Mikkel Smith, der er uddannet produktionsingeniør og HD i organisation, drevet sin egen virksomhed.

– I mange år har Lean været betragtet som raketvidenskab, og i konsulentkredse har det været vigtigt at gøre det kompliceret. Jeg forsøger at gå den anden vej og vise, at redskaberne faktisk er ret enkle og let forståelige. Det er min mission at bringe Lean ned på jorden. På den måde kan virksomheder selv gå i gang, siger Mikkel Smith.

Pointen for ham er, at han alligevel ikke får de mindste virksomheder som kunder, fordi de næppe vil betale de 10.000 kr., han koster om dagen. – Men så kan de selv gå i gang med Lean, og når de vil arbejde videre med det på et lidt videregående plan, kontakter de måske Flexkom, siger Mikkel Smith.

Formidler viden
Han har fået enkelte reaktioner fra andre konsulenter, der ikke bryder sig om, at han forærer viden gratis væk.

– Men for mig drejer det sig om at formidle den viden, jeg har. Jeg driver også internetsiden Dansk Lean Forum, hvor jeg blogger om Lean. Jeg gør det først og fremmest, fordi jeg synes, det er sjovt. Men det er også en måde at komme i kontakt med potentielle kunder på og vise, at jeg har den viden, de har brug for, siger Mikkel Smith. Ud over sig selv har han fire freelance-konsulenter tilknyttet Flexkom.

– Jeg ville egentlig gerne have fastansat nogle medarbejdere, og der findes en del, der har den teoretiske viden om Lean på plads. Men jeg har brug for praktikere, der kan omsætte den viden til dagligdags sprog og til virkelighed ude hos kunderne, og de mennesker er vanskelige at finde. Derfor bruger jeg freelancere, som jeg ved, har den fornødne ekspertise, siger Mikkel Smith.

Drømmekunden
Da finanskrisen blev en realitet i 2008, ramte den også Mikkel Smiths virksomhed.

– Min søn er født den 28. oktober, og op til hans fødsel afsluttede jeg nogle opgaver for at kunne holde lidt fri. Men da jeg skulle i gang igen, lå markedet for konsulenter helt dødt. I 2009 blev jeg derfor godkendt som AMU-underviser og holdt medarbejderkurser på virksomheder.

Men i 2010 kom der igen gang i forretningen. Blandt andet fik jeg den kunde, som alle drømmer om i min branche - Toyota. Det er fedt at have det firma, der opfandt Lean, som kunde, siger Mikkel Smith.

Artikel fra avisen

Se artikel som pdf

Til top af side

Se artiklen som pdf

 

Glem Kina - brug Lean
Vejle Amts Folkeblad den 26. januar 2011.

Der er langt større effekter ved at effektivisere danske arbejdspladser end ved at flytte dem til udlandet.
AF SØREN RAHBEK

Det kan lyde som en besnærende løsning at flytte danske arbejdspladser for at spare løn. Men ofte er der langt større effekter ved at kigge indad i virksomheden i stedet for at lede efter løsninger i udlandet.

Det hævder Lean-konsulent, Mikkel Smith, der driver konsulentvirksomheden Flexkom. Han oplever typisk, at virksomheder, der indfører Lean, sparer 15-25 procent på omkostningerne. – Rodehovederne kan spare 40 procent. Derfor ved jeg ikke, om jeg skal grine eller græde, når jeg hører om virksomheder, der flytter til Kina for at spare 10 procent. Det giver simpelthen ingen mening, siger Mikkel Smith.

Han er uddannet produktionsingeniør i 2000 og blev derefter ansat på Danfoss, hvor han tog en HD i organisation. Samtidig var han udstationeret i USA, Singapore og Kina, hvor han var med til at etablere produktion.

Medarbejdernes viden
– Virksomheder skal være klar over, at man ikke bare uden videre kan flytte produktion til Kina. Det kræver gode relationer og hyppige besøg, for kineserne bygger deres samarbejde på relationer.

Hvis de ikke føler, den er til stede, kommer kunden bagerst i køen, siger Mikkel Smith. Han opfordrer i stedet virksomheder til at bruge den viden, deres medarbejdere sidder inde med.

– Vi taler om, at Danmark er et vidensamfund, men vi bruger slet ikke den viden, der er tilgængelig, og det giver et enormt spild. Men medarbejdernes viden går helt tabt, hvis arbejdet flyttes til udlandet, siger Mikkel Smith.

Siden 2006 har han levet af at indføre Lean på danske virksomheder. Lean handler om at fokusere på, hvad der tilfører virksomhedens produkt værdi for kunderne og om at sløjfe alt det, der ikke gør det.

Proces – ikke et projekt
– Jeg hører ofte om virksomheder, der siger, at de har kørt et Lean-projekt, men det er et sikkert tegn på, at de har misforstået hele tankegangen bag Lean. Lean er ikke et projekt.

Det er en løbende proces, der hele tiden skal finde sted, og det vanskelige er at fastholde den proces, siger Mikkel Smith. Han mener, at medarbejderne i produktionen ofte er mere gearet til at tænke Lean end administrative medarbejdere.

– I produktionen er medarbejderne mere vant til at tænke i effektiviseringer, mens funktionærer er vant til at have deres bastioner i fred, siger Mikkel Smith.

Når han skal indføre Lean i en virksomhed, beder han virksomheden om at udpege en række ambassadører, der skal medvirke til at gennemføre tankegangen.

– Det er alle typer medarbejdere, der skal med her, så der bliver taget ejerskab til processen. Jeg begynder typisk med at spørge medarbejderne, om de oplever spildtid i løbet af en arbejdsdag, og om der er noget, der irriterer dem. I løbet af 20 minutter kan det give 100 idéer til forbedringer, siger Mikkel Smith.

Møder og mails
En enkel metode til effektivisering er regler for møder og mails.

– Der bliver brugt alt for meget tid på møder uden dagsorden, hvor folk møder uforberedte op. Et møde skal altid have en dagsorden og et referat. Så skal virksomheden overveje, hvem der skal deltage i mødet, og hvem der kan nøjes med at få et referat. Med hensyn til mails kan man indføre regler for, hvornår en mail skal besvares. Så undgår man unødige opfølgninger på mails. Det er også en idé kun at sende mails til én modtager. Så er der én, der har ansvaret, og man undgår at spilde andres tid, siger Mikkel Smith.

Han bruger et eksempel med en virksomhed med 45 ansatte til at illustrere problemet.

– Hvis en medarbejder glemmer at slukke lyset på sin bil på p-pladsen er det faktisk billigere for arbejdspladsen at ringe til Falck og bede dem starte bilen end at sende en mail rundt, hvis mailen tager to minutter af hver medarbejders tid, siger Mikkel Smith.

Artikel fra avisen

Se artiklen i stort format

Til top af side

 

Se artikel som pdf
 

Kommentar: Højest fem procent af arbejdsdagen går med at skabe værdi.
Ingeniøren den 12. feb. 2010:

Kan det virkelig passe? Ja, desværre! Erfaring viser, at medarbejderne i en typisk virksomhed i gennemsnit tilføjer værdi i 5% af deres arbejdsdag. Den resterende tid går med aktiviteter, der ikke skaber værdi for kunderne. Spildtid! Derfor findes der i mange virksomheder et stor uudnyttet potentiale i at kigge på spildtiden. Heldigvis er meget af spildet let at komme til livs.

Vi har i mange år fokuseret på at øge medarbejdernes produktivitet ved at gøre arbejdsprocesser hurtigere. For nogle år siden handlede det om tidsstudier og individuel akkord. I dag handler det ofte om indretning af arbejdspladser, at andre finder varer frem til operatører osv., så vi kan arbejde lidt hurtigere. Men samlet set, for hele organisationen, øger det ikke de 5%.

Ved eksempelvis at øge produktiviteten i den produktive tid med 20% øger man den samlede produktivitet målt på hele arbejdsdagen med 1% (20% af de 5%). Hvis man omvendt er i stand til at fjerne 20% af den spildtid der findes i løbet af arbejdsdagen, så øges den samlede produktivitet med 19% (20% af de 95% spildtid). Konklusion – lad os kigge på spildtiden frem for på den produktive tid.

Når man hører om værdi og spild tænker mange medarbejdere, at de mindst skaber værdi halvdelen af deres arbejdsdag. Men tænk engang på hvad der skaber værdi! Det skaber værdi at sætte to stumper sammen i en produktion. Alt andet skaber reelt ikke værdi!

Ja, det er nødvendigt at finde papirerne frem til ordren. Det er nødvendigt at finde værktøjer, materialer, arbejdsbeskrivelser mm. frem for at udføre opgaven. Ting som vi kalder "nødvendigt spild". Altså spild som ikke skaber værdi, men som er nødvendigt for at udføre opgaven!

Men hvad så med tiden, der gik med at finde papirerne frem, hvor vi måtte have fat i flere mapper for at finde de rette papirer? Hvad så med den tid der gik med at finde materialerne i produktionen fordi de ikke var lagt på den rette plads? Hvad så med den tid der gik med at finde et værktøj fordi en kollega havde lånt det? Eller tiden vi brugte på at sortere emner efter processen? Unødvendigt spild!

I Lean sprog kalder man tiderne for hhv. grøn, gul og rød tid.

Fordelingen typisk at man har 5% grøn tid, 35% gul tid og 60% rød tid. En tommelfingerregel er, at gennemløbstiden i en virksomhed er et udtryk for mængden af spild. Jo længere tid en opgave eller et produkt er undervejs i virksomheden, jo mere spild findes i flowet. Samtidigt er det meget vigtigt at understrege, at de 5% aldrig bliver til 100%! Men tænk hvis 5% blev til 8% - produktiviteten er øget med 60%!

Det handler først og fremmest om, at få medarbejderne til at erkende og "se" spildtid i deres arbejdsdag. Spildtid er eksempelvis transport, søgetid, rettelser, ventetid, flytte på varer osv. Når man får medarbejderne til at tale om grøn, gul og rød tid, når de taler om deres eget arbejde, så er man nået langt!

Når snakken falder på gul og rød tid, så skaber det naturligt nok også et ønske om at komme af med noget af spildtiden. Medarbejderne begynder at komme med forslag til forbedringer! Hvis man skal hjælpe medarbejderne på vej, så er det stærkeste værktøj til at minimere meget af den traditionelle spildtid, et værktøj der hedder 5S.

5S handler meget overordnet om, at man opdeler alt på arbejdspladsen i grønne, gule og røde ting (værktøjer, fiksturer, materialer, kost, trucks osv.). De grønne ting bruger vi ofte og skal placeres tæt på vores arbejdsplads. De gule bruger vi engang imellem og skal placeres centralt i afdelingen. De røde skal væk! Det er vigtigt at definere et "hjem" til de grønne og gule emner, så de altid finder tilbage til der hvor de hører til. Hjemmet fastholdes eksempelvis med opmærkning med dymo, farvet tape eller lignende.

Et meget vigtigt element ved 5S er, at indføre rutiner til at fastholde (og forbedre) niveauet. Ellers bliver det bare til oprydning. Det kan eksempelvis gøres ved at indføre interne audits udført af medarbejderne selv.

For at få struktur på forslagene fra medarbejderne, og for ikke at sætte for meget i gang på én gang, kan det anbefales at arbejde med tavler til at synliggøre arbejdet med forslagene og de igangværende opgaver. I Lean kaldes dette værktøj for Kaizen – løbende forbedringer.

Det sidste, stærke værktøj til at finde spild er kortlægning af arbejdsflows eller værdikæder. Når man laver 5S eller andre forbedringer sker det ofte inden for rammerne af egen arbejdsplads. Mere kan man heller ikke forlange eller forvente. Kortlægning handler om, at man kigger på spildet "imellem arbejdsbordene". Her forekommer ofte meget spild, men det er til gengæld også oftere en smule sværere at komme af med.

Så anbefalingen er, at man starter med de lavthængende frugter. Der er ingen grund til at plukke æbler fra toppen af træet, når der ligger mange på jorden!

Sidder du på et kontor? Så tænker du nok at spildtid må være mere udpræget i produktionen. Desværre! Erfaring viser at potentialet er meget større i de administrative processer.

Se artikel som pdf

Til top af side

 

 

 

En helt ny måde at arbejde på.
Maskin Aktuelt nr. 1/2010 (15. januar 2010).

Hele indlægget må ikke kopieres til denne side. Se artikel i bladet på side 18.
Læs hele artiklen på TechMedias hjemmeside (åbner i nyt vindue) 

Udpluk af artiklen:

Lean filosofien, der udgør en helt ny måde at arbejde på, er kommet for at blive. En sydvestjysk virksomhed oplever Lean tankegangen fra to sider: For det første er firmaets produktportefølje som skræddersyet til konceptet - og for det andet har virksomheden selv indført filosofien.

Mikkel Smith fra firmaet Flexkom, som siden 2006 har arbejdet med implementering af Lean i små og mellemstore virksomheder, bekræfter, at flere og flere virksomheder bruger Lean som styringsredskab.

- Det handler i høj grad om de resultater, som Lean kan skabe, når de mange brancher og virksomheder går i gang med det. Ved succesfuld implementering opnår virksomheder markante resultater og vedvarende forbedringer, siger Mikkel Smith.

- Da Lean handler om at skabe værdi for kunderne, så handler det også om at fjerne det spild, der findes i en virksomhed. ALtså om at fjerne alle de processer og aktiviteter som ikke skaber værdi for kunderne. Tænk bare på alle de aktiviteter i den gen hverdag, som du ikke villle betale fork, hvos du var kunden, fortsætter Mikkel Smith.

Læs hele artiklen i "Maskin Aktuelt".

Læs hele artiklen
Artiklen er skrevet i samarbejde med Logitrans.

Læs hele artiklen på TechMedias hjemmeside (åbner i nyt vindue) 

Se side 18.

Til top af side

 

Læs de to artikler på Flexkoms hjemmeside om Lean i hverdagen (Familien Plus).

Benyt nedenstående links:

Flere fører forretning med familielivet
Flere danske familier tager virksomhedsfilosofien Lean til sig for at få hverdagen til at køre. Men Lean kan ikke bare sætte dagligdagen i system, det kan også sætte skub i ligestillingen, vurderer ekspert

Læs hele artiklen som pdf

En veldrevet familie
Forretningsfilosofien Lean har de seneste 10 år gået sin sejrsgang i virksomheder verden over. Små og store forretninger er i tusindvis blevet strammet op, strømlinet og skåret til efter filosofiens devise om at skære alt overflødigt bort. Nu er turen kommet til familien

Læs hele artiklen som pdf

 

En veldrevet familie.
Kristeligt Dagblad den 30. jan. 2010.

Teksten fra de to artikler er indsat nedenfor:

Flere fører forretning med familielivet
Flere danske familier tager virksomheds- filosofien Lean til sig for at få hverdagen til at køre. Men Lean kan ikke bare sætte dagligdagen i system, det kan også sætte skub i ligestillingen, vurderer ekspert

200 danskere klikker hver dag ind på hjemmesiden Familien Plus – Danmarks første site for familier, der vil effektivisere deres hverdag efter virksomhedsfilosofien Leans principper. Principperne, der oprindeligt er udviklet for at eliminere spild og optimere produktionen i små og store virksomheder, kan nemlig også bruges til at reducere spildtid og skabe mere overskud i hjemmet.

Ved at planlægge og nedfælde ugens aktiviteter, købe ind i ét hug, give ting faste pladser og sortere vasketøjet allerede, når man tager det af, kan en familie hurtigt spare mere end fem timer op om ugen, som kan veksles til kvalitetstid.

Og det er bestemt ikke bare kvinder, som ellers står for langt størstedelen af det huslige arbejde i danske hjem, der klikker sig ind på hjemmesiden efter råd og vejledning om en Lean-husholdning. Også de danske mænd viser interesse for den resultatorienterede husholdningsstrategi.

Det kommer ikke bag på mandeforsker ved Roskilde Universitet, Kenneth Reinicke, der peger på, at især strategiens konkurrence-elementer appellerer til det mandlige køn.

Der kan lynhurtigt gå sport i at skære de kedelige hverdagsrutiner ned til et absolut minimum og skabe så stort et overskud af tid til familie, fritid og venner som muligt. Hvor meget tid kan man for eksempel spare på at sortere bestikket allerede, når man stiller det i opvaskemaskinens bestikholder? Den form for resultatorienteret husførelse frister i højere grad mænd til at engagere sig i husarbejdet – og måske ligefrem finde det sjovt, siger han.

Kenneth Reinicke peger på, at de klassisk maskuline værdier er blevet fortrængt fra hjemmet til fordel for klassisk feminine værdier som for eksempel omsorg, følsomhed og fleksibilitet, men at de maskuline værdier måske er ved at blive inviteret inden for med Lean-tankegangen.

– Lean-tanken tager de maskuline værdier til nåde igen ved at sætte regelrethed, system og målbare resultater i højsædet. Den klassisk mandlige rationalitetstankegang bliver pludselig populær, når det handler om at få tingene i hjemmet til at glide så gnidningsfrit som muligt og skabe størst resultater for mindst mulig indsats, siger Kenneth Reinicke.

En ting er dog, hvad Lean kan gøre for ligestillingen. Noget andet er, hvad den forretningsorienterede virksomhedsstrategi gør ved familielivet.

Og i det spørgsmål er ikke alle lige begejstrede. Sociolog Birthe Linddal Hansen siger:

– Det er farligt, når alle vores aktiviteter – også dem der foregår i hjemmet i vores fritid – skal måles og vejes, og alt det, vi gør, skal føre til noget. Nogle gange har vi også bare brug for at være til.

En veldrevet familie
Forretningsfilosofien Lean har de seneste 10 år gået sin sejrsgang i virksomheder verden over. Små og store forretninger er i tusindvis blevet strammet op, strømlinet og skåret til efter filosofiens devise om at skære alt overflødigt bort. Nu er turen kommet til familien

Ikke så få danske børnefamilier drømmer om en hverdag, der bare kører. En hverdag med rolige morgener uden stress, hyggelige aftenstunder med højtlæsning for ungerne og måske endda overskud til en times træning i det lokale fitness-center eller en løbetur.

Lean-konsulent Mikkel Smith lover ikke, at han kan levere hele drømmen, men han lover, at han med en række enkle råd og lidt vejledning kan hjælpe de fleste familier et skridt nærmere.

På hjemmesiden FamilienPlus, der er den første af sin slags i Danmark, har han samlet 12 punkter, der ikke bare kan hjælpe travle familier med at få hverdagen til at køre nemmere, men også frigiver mere tid til alt det sjove. De 12 punkter er udviklet til familielivet, men principperne bag dem er skabt til forretningslivet og går under navnet Lean.

Direkte oversat betyder lean "trimmet" eller "uden overflødigt fedt", og hovedidéen bag filosofien handler da også om at skære alle overflødige arbejdsgange væk og minimere spildtid. At skære helt ind til benet, om man så må sige. Idéen, der opstod på de japanske Toyota-fabrikker, har siden 1996 gået sin sejrsgang i virksomheder verden over. Små og store forretninger er i tusindvis blevet strammet op og skåret til. Og nu er turen så kommet til familien.

For virksomheder handler det om at skabe en mere strømlinet forretning og tjene flere penge, men for familier handler det om at skabe struktur og orden for at tjene mere tid – tid, som man så kan bruge på de ting, man virkelig har lyst til. Målsætningerne er altså noget forskellige, men midlerne er faktisk forbløffende ens, fortæller Mikkel Smidt, der i flere år har arbejdet med Lean-filosofien hos blandt andet Danfoss og i dag står i spidsen for sin egen konsulent virksomhed.

Det handler i korte træk om at gøre tingene smartere, uanset om det gælder arbejdsgangene på en Toyota-fabrik eller rutinerne i en børnefamilie. Hverdagen kan planlægges og nedfældes i et skema, så der ikke er tvivl om, hvem der henter børnene, hvornår den yngste skal til badminton, og hvilken dag mor skal til frisøren. Madplanen kan lægges en gang om ugen, så alle indkøb klares i et enkelt hug og sorteres i køleskab og fryser, så fødevarerne nemt kan findes frem og forarbejdes, når familien skal samles til middag. Og vasketøjet kan sorteres efter farve, allerede når det lægges i vaskekurvene, i stedet for at det skal håndteres endnu en gang, når det skal i maskinen. Ved at tænke smart, systematisk – og ja, strømlinet, eliminerer man om ikke alle så i hvert fald mange af hverdagens små bump på vejen og skaber en mere gnidningsløs dagligdag. Det kan i sidste ende veksles til tid og overskud.

Sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal Hansen kan godt se pointen. Og hun er ikke blind for, at behovet for en strategi, der kan hjælpe børnefamilier med at navigere i en tætpakket hverdag, er voksende i en tid, hvor langt de fleste husstande drives af to udearbejdende forældre, der stiller stadig højere krav til sig selv og deres succes ikke bare i arbejdslivet, men også i deres private liv. Alligevel er hun skeptisk.

– Det er fint at tænke i effektivitet og sætte sin hverdag i system, så tingene glider nemmere, men vi skal passe meget på med at putte effektivitetstanken ned over alt i livet og gøre også vores familie- og privatliv til et organisationsdiagram. Det handler om at finde en gylden middelvej, hvor vi rubber neglene og gør det effektivt, men samtidig holder fast i, at vi også har brug for noget andet end effektivitet i vores liv, siger Birthe Linddal Hansen.

En systematiseret hverdag, der gør os i stand til at gøre det hele på den halve tid, virker ikke kun inkluderende, men også ekskluderende. Når vi fylder vores hverdag til bristepunktet, bliver der nemlig ikke plads til meget andet end os selv, siger hun:

– Vi risikerer at forskanse os bag vores travlhed. Der bliver ikke plads til at være noget for vores nabo – måske bliver der ikke engang plads til at vise den ekstra omsorg over for en syg oldemor. Travlheden giver os ret til at melde pas og bliver en legitim måde at afslå at stå til rådighed for andre på, siger Birthe Linddal Hansen og fortsætter:

– Det bliver rigtig farligt, hvis vi begynder at tænke så forretningsorienteret, at vi kun vil kaste os ud i aktiviteter, som vi ved giver et afkast. Hvis vi for eksempel kun ser på vores børns leg som dygtiggørelse og læring og ikke anerkender, at de måske bare har det sjovt. Det er ganske enkelt usundt, hvis vi – også i vores private liv – vil have, at alt det, vi gør, skal føre til noget. Nogle gange skal vi bare have lov at være til, siger hun.

Og så langt er selv Lean-konsulent Mikkel Smith enig. Heller ikke han tror, at det er sundt at køre sin familie, som en forretning, hvor man ikke et øjeblik overvejer en investering uden forinden at have regnet grundigt på resultatet.

– Men pointen er jo netop, at Lean-værktøjet skal hjælpe dig til at frigive tid, hvor du ikke skal producere – tid til bare at være. Det skal skabe plads til den del af livet, hvor der ikke nødvendigvis skal produceres noget, men hvor der bare skal spilles et spil med ungerne, fordi det ganske enkelt er hyggeligt, siger Mikkel Smith:

– Der findes fanatikere inden for alt, og der er givetvis – eller der er helt sikkert – mennesker, der tager Lean til det ekstreme. Det kunne jeg ikke selv finde på. Og det synes jeg generelt set, man skal lade være med. Det handler om at plukke de ting ud, man kan se vil fungere godt for ens familieliv, ikke om at adoptere et helt system og leve slavisk efter det. Der er jo også folk, der bare synes, det er afslappende og rart at tage en opvask om aftenen. Det skal de have lov til.

Til top af side

Læs de to artikler på Flexkoms hjemmeside om Lean i hverdagen (Familien Plus).

FamilienPlus

 

 

Få 5½ time ekstra om ugen.
Berlingske Tidende den 2. jan. 2010.

Teksten fra den ene artikel er indsat nedenfor:

Effektiviseringsværktøjet Lean kan også bruges derhjemme, og hvis man indarbejder det i familiens hverdag, kan man spare fem en halv time om ugen og få mere tid til det sjove, siger Lean-konsulent Mikkel Smith.

De fleste har allerede lagt Lean ind i skuffer og skabe derhjemme – uden at tænke over det. Gafler, knive og skeer er sorteret i køkkenskufferne, og t-shirts og underbukser ligger i hver sin bunke i skabene. Dybest set er det nemlig det, Lean handler om: At minimere spild og spildtid, forklarer Lean-konsulent Mikkel Smith.

Gennem de sidste ti år har både private og offentlige virksomheder på stribe indført Lean. Direkte oversat betyder Lean »trimmet«. Hovedideen med Lean er da også at optimere og lave systemer, struktur og orden for at spare tid – og penge.

Mikkel Smith har i flere år arbejdet professionelt med Lean hos blandt andet Danfoss og i konsulentfirmaet Flexkom. Det var her, han fik ideen til at bringe Lean ind i privaten og stiftede virksomheden Familien Plus, som rådgiver familier i at optimere hverdagen. Ifølge Mikkel Smith er der én grundlæggende forskel på Lean på arbejdspladsen og derhjemme.

»På arbejdspladsen handler Lean om at blive mere produktiv og tjene flere penge. Derhjemme handler det om gøre tingene smartere, så vi får mere tid til det, der er sjovt,« forklarer Mikkel Smith, der på sin hjemmeside har et program, hvor familier kan beregne deres spildtid. Hans erfaring er, at mange familier kan spare over fem timer om ugen, hvis de indretter de praktiske ting smartere.

Den største tidsluger er daglige indkøb. Folk køber i gennemsnit ind fire gange om ugen – primært fordi de planlægger mad fra dag til dag. Mikkel Smith anbefaler, at man i stedet køber stort ind en eller to gange om ugen.

Tidsluger nummer to er vasketøj. Hvis man sorterer tøjet i kurve med det samme i stedet for at samle alt det beskidte tøj i en kæmpe bunke, får man overblik og mange ugentlige sparede minutter. »Det handler om at vælge. Vil du have meget spildtid?

Eller vil du systematisere og få ekstra tid til at være sammen med vennerne, eller til at din søn kan gå til fodbold en ekstra gang om ugen?« spørger Mikkel Smith.

Men bliver det hele ikke lidt firkantet og robotagtigt med alle de systemer?

»Jeg er på ingen måde religiøs med Lean, og hvis folk gerne vil købe ind og vaske hver dag, så skal de da endelig bare fortsætte med det. Jeg synes bare, at det er værd at give en tanke, at her virkelig nogle timer at spare. Især når vi nu brokker os over stress og for lidt ferie og fritid,« siger Mikkel Smith.

Til top af side

 

Artikel fra Teknik og Viden
Klik på nedenstående link for at se artiklen i Teknik og Viden.

Se artikel fra netavis (åbner i nyt vindue)

 

Lean din virksomhed til høj performance...
Teknik og Viden den 9. dec. 2009.

Danske virksomheder og offentlige institutioner har taget LEAN til sig i et omfang, som ikke ses noget andet sted i verden.

Mikkel Smith fra firmaet Flexkom, som siden 2006 har arbejdet med implementering af LEAN i små og mellemstore virksomheder, bekræfter, at flere og flere virksomheder bruger LEAN som styringsredskab.

"Det handler i høj grad om de resultater, som LEAN kan skabe, når de mange brancher og virksomheder går i gang med LEAN. Ved succesfuld implementering af LEAN opnår virksomheder markante resultater og vedvarende forbedringer", siger Mikkel Smith.

"Da LEAN handler om "at skabe værdi for kunderne", så handler LEAN også om at fjerne det spild, der findes i en virksomhed. Altså om at fjerne alle de processer og aktiviteter som ikke skaber værdi for kunderne. Tænk bare på alle de aktiviteter i din egen hverdag, som du ikke ville betale for hvis du var kunden! Disse aktiviteter er skabt af kulturen og den måde virksomheden er struktureret og indrettet på – men de skaber ikke værdi", fortsætter Mikkel Smith.

Vigtige parametre efter indførelse af LEAN er fokus og fastholdelse.
Selvom resultaterne ikke umiddelbart kan ses på bundlinjen, er det vigtigt at holde fast og fortsætte med at tænke LEAN. De første resultater viser sig ved sparet tid til søgning efter værktøj eller filer, bedre kvalitet, hurtigere gennemløbstid, bedre flow, bedre udnyttelse af flaskehalse i produktion osv.

Mikkel Smith understreger, at LEAN ikke er et tidsafgrænset projekt, men en kultur, der indføres og implementeres i virksomheden. Det er en filosofi og en tankegang - en ny måde at arbejde på! LEAN kan derfor være forbundet med store forandringer i struktur og arbejdsopgaver for den enkelte medarbejder og der kan ofte blive brug for forandringsledelse. Det er vigtigt, at medarbejderne er positivt indstillet over for forandringer.

I takt med at LEAN-tankegangen indføres på flere og flere virksomheder, oplever den sydvestjyske virksomhed, Logitrans A/S - producent af løfte- og håndteringsmateriel - en stigende efterspørgsel efter hjælpemidler, der understøtter LEAN-teorien. Der er fokus på hjælpemidler til den interne transport, som kan være med til at organisere arbejdsopgaverne på den mest hensigtsmæssige måde, så spildtid undgås og medarbejderne skånes for forkerte bevægelser.

"Alle vores produkter er designet til at gøre den interne transport af varer så effektiv som mulig og sikre medarbejderne ergonomisk rigtige arbejdsstillinger. Jo mere vi arbejder med LEAN, jo mere kan vi se, at vores produktprogram er skræddersyet til LEAN-tankegangen", siger Erling Pedersen, administrerende direktør hos Logitrans A/S.

Erling Pedersen fortsætter:

"Også internt i vores egen produktion arbejder vi meget med LEAN. Vi har omorganiseret store dele af vores produktion, og medarbejderne oplever allerede nu, at de kan arbejde mere effektivt og dermed kan øge deres performance. Dette giver øget arbejdsglæde og skal på sigt være med til at forbedre leveringstiden!".

For at blive ved med at have fokus på LEAN og værdiskabende aktiviteter, har Logitrans løbende kontakt med Mikkel Smith. "Senest har vi sammen med Mikkel Smith lavet en "LEAN kortlægning, hvor vi arbejdede med at bortrationalisere ikke-værdiskabende aktiviteter i vores ordrebehandlings- og lagerprocesser. Det har givet meget nytænkning og mere effektive arbejdsprocesser internt hos os!", afslutter Erling Pedersen samtalen.

Artikel fra Teknik og Viden
Klik på nedenstående link for at se artiklen i Teknik og Viden.

Se artikel fra netavis (åbner i nyt vindue) 

Til top af side

Se artikel som pdf
 

Indret dit hjem efter Toyota-principper
Jydske Vestkysten den 1. juli 2009.

EFFEKTIVT: Slut med spildtid i hjemmet – Lean-konsulent har udviklet effektivitetsværktøjet til brug i familien.

Effektivitetskuren Lean, som er udviklet på Toyotas japanske fabrikker, skal nu læres i de danske hjem, så svinkeærinder og spildtid i stedet kan omsættes til fem ugentlige hyggetimer i familiens skød.

Det er i hvert fald princippets udvikler, Mikkel Schmiths påstand: – Jeg postulerer, at du kan spare den tid uden at ændre livsstil, siger han, der har gjort Lean med stort set siden Danfoss som en af de første gik i gang med princippet for ti år siden. Dengang var Mikkel Smith produktionsingeniør på fabrikken – i dag er han selvstændig Leankonsulent og far til to, hvilket er en af årsagerne til det nye værktøj til at spare tid derhjemme.

Plus for familien

– Du skal selvfølgelig ikke lægge alle rutiner om eller blive fanatisk, men det er noget med at snakke optimering. Hvis du hellere vil rode, handle igen for femte gang og sortere vasketøj hele tiden står det dig selvfølgelig frit, men jeg tænkte, at der da må være noget sjovere at bruge tiden på, siger Mikkel Smith, der nu sælger sit effektivitetsværktøj til hjemmet under navnet familienplus.dk.

– Jeg kalder det ikke Lean, når det er erhjemme. For hvor du i en virksomhed vil bruge den sparede tid til at øge produktiviteten, gælder det jo ikke om at få tid til en ekstra hovedrengøring derhjemme – tværtimod gælder det om at frigive tid til familien.

I alt giver fem timer om ugen faktisk det, der svarer til seks arbejdsuger om året. Til én person, altså. Hvis I deles om tingene, giver det tre ferieuger til hver.

Link til Familien Plus

Gå til FamilienPlus hjemmeside

Artikel fra avisen

Se artikel som pdf

Til top af side

Se artikel som pdf

 

Egtved-firma sælger viden til hele verden
Vejle Amts Folkeblad 19. marts 2009.

Mikkel Smith lever af at trimme virksomheders produktion

Det er de færreste enkeltmands virksomheder, der kan overkomme at eksportere til lande som USA, Canada, Mexico, Panama og Indien samt en del europæiske lande, men det er, hvad Mikkel Smith gør.

Fra kontoret i hjemmet på Søndergade 13 i Egtved driver 34-årige Mikkel Smith firmaet FlexInfoNet, som med stor succes sælger virksomhedsløsninger til hele kloden.

Virksomheden lever af at sælge Lean-løsninger til små og mellemstore virksomheder. Lean er et værktøj til at effektivisere virksomheders produktion. Det handler kort og godt om at minimere virksomheders spild og eliminere de aktiviteter, der ikke skaber værdier i virksomheden.

Kinesiske drømme
Mikkel Smith sælger disse Lean-værktøjer på internettet via hjemmesiden: www.flexinfonet.com.

Materialet kan downloades på både dansk og engelsk, og som noget nyt kan det også fås på kinesisk. Mikkel Smith vil nemlig ind på det kinesiske marked, hvor han ser store muligheder, selv om priserne fra FlexInfoNet er høje efter kinesisk målestok.

- Levestandarden og dermed lønningerne stiger i Kina. Derfor skal kinesiske virksomheder i gang med at effektivisere produktionen, hvis de fortsat skal være konkurrencedygtige, siger Mikkel Smith.

Han er uddannet produktionsingeniør og har en HD i organisation og ledelse. Han har arbejdet med Lean i mange år og har desuden været projektleder på produktion i Kina og arbejdet i USA og Singapore.

FlexInfoNet henvender sig mest til små og mellemstore virksomheder, der hverken har tid eller økonomi til at benytte sig af dyre kurser eller konsulenter.

- Jeg stiftede egentlig mit firma i 2006 i protest mod, at man altid skulle have dyre konsulenter og kurser for at få viden om Lean. Her kan virksomhederne få den mest basale viden på en billig måde, siger Mikkel Smith.

Ramt af finanskrisen
Ved siden af FlexInfoNet driver Mikkel Smith konsulentvirksomheden Flexkom, som tilbyder små og mellemstore danske virksomheder sparring ved implementering af Lean. Fra arbejdet i Flexkom er det Mikkel Smiths erfaring, at mange små og mellemstore danske virksomheder er tilbageholdende over for at investere penge i konsulenter.

- Jeg er også blevet ramt af finanskrisen. Mange virksomheder fyrer i øjeblikket, og de tager derfor ikke konsulenter ind, siger Mikkel Smith. Han er dog optimistisk omkring, at tingene nok skal vende igen. Han mener, at flere virksomheder inden længe vil begynde at trimme omkostningerne, og her kommer Lean-viden til sin ret.

- Vi har haft en periode med vækst og vækst, men det har været en meget usund vækst, fordi omkostningerne bare er vokset og vokset. Jeg tror, virksomhederne vil begynde at se på omkostninger frem for omsætning, når panikken har lagt sig. Så jeg håber, tingene vender igen. Jeg synes allerede, at jeg i februar kunne begynde at mærke en større efterspørgsel, siger Mikkel Smith.

FAKTA
>> Jeg stiftede egentlig mit firma i 2006 i protest mod, at man altid skulle have dyre konsulenter og kurser for at få viden om Lean.
Her kan virksomhederne få den mest basale viden på en billig måde. <<

Artikel fra avisen

Se artikel som pdf

Til top af side

Læs artikel om indslag
Se artikel tilhørende indslag

Se indslag
Se indslag hos TV2 Regionerne
Indslaget er en del af indslaget "Kryds og tværs". Indslaget fra Dal-bo starter ved 1:24 og slutter ved 2:28.

 

 

 

TV Syd: Produktivitetsstigning på 15-20% hos Dal-bo med 5S
TV Syd 5. marts 2009.

Indslag den 5. marts 2009

Den 5. marts 2009 havde TV Syd et indslag om resultaterne med 5S hos Dal-bo ved Egtved. I indslaget nævnes det at AMU har hjulpet med at implementere 5S.

AMU gennemførte i 2007 en 5S-træning over 2 dage, hvor alle medarbejderne var samlet i kantinen. Som afslutning blev mere end 40 forslag til forbedringer nedfældet.

I november 2008 startede Flexkom (FlexInfoNets konsulentfirma) hos Dal-bo for at støtte projektleder Henrik Jepsen med at implementere 5S. På bare 4 måneder fik produktionen et kæmpe løft!

Eksempler:

  • Gulv mærkes op med faste pladser til varer.
  • Værktøj hænges op på værktøjsvogne ved arbejdspladserne.
  • Alt overflødigt fjernes.
  • Paller får faste pladser i hele fabrikken.
  • Mm.

Vigtigst af alt igangsættes 5S-audits hvor én medarbejder fra hver afdeling udpeges til en 5S-patrulje, som min. månedligt vurderer niveauet og igangsætter forbedrende aktiviteter.

Produktivitetsstigning på 15-20%!
Som det fremgår af indslaget har Dal-bo på få måneder opnået en produktivitetsstigning på 15-20% med værktøjet 5S.

Læs mere om 5S

Til top af side

Læs artikel (jpg-fil)

 

Verdensnyhed fra Vamdrup
JydskeVestkysten den 9. oktober 2007.

I stedet for at bruge konsulenter kan virksomheder på nettet nu downloade værktøjer, når de vil indføre lean-metoden.

Vamdrup-firmaet Flexkom står bag verdens formentlig første internetbutik, hvor virksomheder kan downloade såkaldte lean-værktøjer. Det er beskrivelser af, hvordan man gennemfører optimeringer af arbejdsgange efter lean-metoden. Den kaldes også Toyota-modellen, fordi den stammer fra den japanske bilfabrik.

– Det er for virksomheder, som ikke bruger konsulenter, men som alligevel gerne vil optimere produktionen, siger Mikkel Smith, der er medejer af Flexkom.

Priserne på værktøjerne er bevidst holdt nede på et lavt niveau: Fra 49 til 129 kroner. De skriftlige leanværktøjer er også udformet til at være lettilgængelige.

– Alt er på »jysk«. Det vil sige, at der ikke er en masse fremmedord.
– Jeg håber, at jeg med internetshoppen kan være med til at afmystificere lean-begrebet lidt.

Arbejdspladser
Mikkel Smith har som forhenværende ingeniør i Danfoss-koncernen været med til at flytte danske arbejdspladser til både Polen og Kina.

– Lean kunne ikke have reddet de arbejdspladser, og man skal flytte produktion ud, når det er hensigtsmæssigt.

– Men vi kan undgå at miste nogle arbejdspladser til f.eks. Indien og Kina, hvis man indfører lean, siger Mikkel Smith.

Siden 1. september har han på nettet solgt 15 værktøjer, men han håber, salget vil stige, når han snart er klar med en engelsk udgave.

FAKTA

Bagmanden
Mikkel Smith er uddannet produktionsingeniør fra Sønderborg og har en HD i organisation fra Kolding. Hans internetbutik med lean-værktøjer har adressen www.flexinfonet.com

Ideen med lean er at indføre arbejdsgange for at undgå spild. Lean går ud på at øge produktiviteten og kundernes tilfredshed gennem effektivisering.

Artikel fra avisen

Læs artikel (jpg-fil)

Til top af side