Lean Thinking - og de 5 grundlæggende Lean-principper

Gratis Download

Gratis download

Download Lean-værktøjer >

Indenfor "Lean Thinking" kan følgende downloades:

Præsentation af Lean:
Lean Thinking

 
 

 

Lean Thinking

"Lean Thinking" er en overordnet betegnelse for Lean tankegangen. Det gælder både hvis Lean implementeres i administrative processer eller i produktion. Læs historien om "Lean"

Fokus på at skabe "værdi for kunden"

Lean handler om at levere den efterspurgte værdi til kunderne - med det mindst mulige forbrug af ressourcer.

Derfor skaber Lean et fokus på "værdi for kunden" i alle organisationens processer.

Når det er defineret, hvad der skaber værdi for kunden, handler det om at eliminere/minimere de processer i værdikæden som ikke skaber værdi.

Lean Thinkings 5 grundlæggende principper

  1. Definer hvad der skaber "værdi for kunderne".
  2. Identificer værdikæden der skaber værdi.
  3. Skab kontinuerlig flow i værdikæden.
  4. Træk opgaver og varer igennem kæden baseret på kundeordrer.
  5. Søg mod perfektion gennem løbende forbedringer.

Resultater med Lean Thinking

Overordnet forbedrer Lean organisationen på 3 områder:

  • Bedre trivsel og arbejdsmiljø i organisationen
  • Styrket konkurrenceevne - kvalitet, økonomi mm.
  • Forbedret kundeservice

Læs mere om Lean Thinking

Det efterfølgende er en detaljeret gennemgang af de 5 Lean-principper.

Princip nr. 1 i Lean Thinking: At fastlægge hvad der giver værdi for kunden.

Princip nr. 1 handler om, at fastlægge hvad der skaber værdi for kunden. Det handler ikke om, at tage sine kuglepenne i tre farver og spørge kunderne hvilken farve de helst vil have kuglepennen i. Nej, det handler om at spørge kunderne til deres behov for at omsætte tanker til ord på papir. Det kan jo være at kunderne vil have prikkede kuglepenne, eller en helt anden udformning af skriveredskabet hvor det eksempelvis er formet som en handske - eller det kan være at kunderne ønsker at skrive med andet end blæk.

Der er noget meget afgørende i princip nr. 1. Når en virksomhed skal udvikle eller bestemme sig for et nyt marked/produkt, så handler princip nr. 1 om, at man gør det med kunderne. Altså at man ikke lader en teknologiafdeling eller en tænketank definere det nye produkt/den nye service, men at kunderne/markedet gør det. Med andre ord, så skal eksempelvis en teknologiafdeling vende måden at arbejde på omtrendt 180 grader. Nu skal de kunne organisere indsamling af kundeønsker, kunne omsætte ønsker til konkrete produkter og på den måde imødekomme kundernes behov. En meget svær disciplin.

Når en virksomhed går i gang med Lean sker der derfor ofte med udgangspunkt i, at virksomhedens nuværende produktprogram svarer til det kunderne efterspørger. Alt andet vil virke uoverskueligt. Det er nu heller ikke helt ved siden af, hvis altså produkterne sælger godt!

Et andet vigtigt punkt ved princip nr. 1 er, at man ikke kan imødekomme alle behov. Lean handler om at skabe en fleksibel produktion/administration, men man skal huske at arbejde inden for sin kernekompetence og samtidig kunne gruppere kundernes behov.

Princip nr. 2 i Lean Thinking: At identificere værdikæden der leverer den specificerede værdi.

Når kundernes ønskede værdi er fastlagt og beskrevet (og evt. udviklet), handler det nu om at identificere den værdikæde der leverer værdien. For et eksisterende service/produkt i en virksomhed, handler det i høj grad om at tage nye briller på. I mange virksomheders værdikæder er der mange transporter, lagre, håndteringer og andre unødvendige aktiviteter. Med andre ord, så er der tale om aktiviteter der ikke kan inkluderes i en værdikæde. Men der er ingen vej uden om, for den første værdikæde der fastlægges vil indeholder alle former for uhensigtsmæssigheder.

Processen er, at man noterer alle de aktiviteter et givent produkt/en given sag gennemløber fra råvarer bestilles hos leverandører til en salgsordre er afsluttet. Det være sig for et fysisk produkt, som for en serviceydelse. Det er vigtigt at notere sig, hvor mange aktiviteter i en værdikæde der reelt er værdiskabende (noget kunden vil betale for) og hvor mange aktiviteter der kan defineres som spild (læs om de 8 spildtyper i produktion / læs om de 8 spildtyper i administration). Efter denne kortlægning tegner man nu en "Futute State Mapping" eller en mapning af den ønskede situation inden for en overskuelig tidshorisont. Herefter implementeres denne.

Når en virksomhed har optimeret på egen værdikæde, bør man efterfølgende (eller måske allerede i første bølge) inddrage værdikæderne hos kunder og leverandører. Der kan være stor gevinst ved at gå begge veje. Hos kunderne viser det sig måske, at de godt kan acceptere et mere simpelt produkt (uden at prisen tilsvarende sænkes), at de kan acceptere delleverancer (ja at delleverancer faktisk vil passe dem bedre!) osv. Hos leverandørerne handler det om, at kommunikere den måde man gerne vil arbejde/bestille på. Hvis en virksomheder implementerer Lean (med mindre seriestørrelser osv.) vil mange leverandører der ikke arbejder med Lean opleve, at de må påtage sig store lagre fordi der fortsat produceres i store serier (pga. store omstillingstider osv.).

Nu kan arbejdet mod minimering - ja endnu bedre eliminering - af spildet betynde. Det stærkeste våben kommer i princip nr. 3.

Princip nr. 3 i Lean Thinking: At skabe flow i værdikæden.

Skabelsen af flow i værdikæden er det tredje princip i Lean Thinking. Flow handler om, at varen/serviceydelsen skabes i et flow mellem aktiviteter og processer. At produktet skabes med det færrest antal uhensigtsmæssigheder og stop. Aktiviteter der ikke skaber værdi og som kunderne derfor principielt ikke vil betale for.

Skabelsen af flow er det meget effektivt våben til minimering af spild. Flow medfører en bedre kvalitet, mindre lagre, kortere gennemløbstid og mindre afhængighed af prognoser/forecasts, hurtigere leveringstid, lettere planlægning, færre transporter og håndteringer osv.

Men skabelsen er flow kræver, at aktiviteterne/processerne er stabile i takt og i drift.

Flow skal ikke kun skabes i produktionen, men også i administrative processer og mellem administrationen og produktionen.

Hvor der ikke kan skabes flow i en produktion bør man tænke i anvendelsen af kanban.

Princip nr. 4 i Lean Thinking: At skabe træk (ordrestyret aftræk) i værdikæden.

Skabelsen af flow i værdikæden er ikke nok. Det er vigtigt at flowet skaber en så kort gennemløbstid, at aktiviteter kan vente med at igangsættes til der er en reel ordre fra en kunde. Her taler man om at skabe træk.

Tryk handler om, at man gennemfører aktiviteter baseret på forventninger (prognoser/forecasts) - som er en meget svær disciplin - og træk handler om at man gennemføre aktiviteter baseret på træk fra kunder.

Ved at skabe træk kan man eliminere alle lagerførte varer efter træk-punktet, man kan procedure lige hvad kunderne efterspørger og man skaber en enorm fleksibilitet til markedet.

Princip nr. 5 i Lean Thinking: At skabe en kultur af løbende forbedringer i organisationen.

Det sidste - og meget vigtige princip i Lean Thinking - handler om løbende forbedringer. Her handler det mere om kultur end om reelle værktøjer. Målet er, at hele organisationen konstant søger mod perfektion. Denne søgen mod perfektion sikrer, at virksomheden aldrig står stille (ved stilstand taler man ofte om tilbagegang - konkurrenterne flytter sig). Løbende forbedringer er meget svært at implementere i en organisation og meget få virksomheder er reelt nået så langt på deres Lean rejse.

Der findes en række konkrete værktøjer (ikke mindst tavler til løbende forbedringer (Kaizen) - læs om Kaizen) til gennemførsel af løbende forbedringer. Her er det vigtigt, at tilpasse værktøjerne til den enkelte virksomhed/funktion/afdeling. Men konkrete værktøjer eller ej - organisationen skal grundlæggende konstant søge mod forbedringer. Værktøjerne er ikke nok.

Bør de fem principper bag Lean Thinking anvendes i rækkefølge?

Ja, de fem principper bør anvendes i rækkefølge.

Man kan godt springe ind og tage princip nr. 2 hvor man identificerer en værdikæde, men det er afgørende at man kender værdien! Derfor vil det være med den risiko, at man faktisk arbejder med de forkerte værdikæder, hvis man springer princip nr. 1 over! Her skal det dog nævnes, at princip nr. 1 faktisk er meget omfattende. Det kræver en meget omfattende undersøgelse at fastlægge hvad der skaber værdi for kunderne. Her kan man ikke tage udgangspunkt i egne produkter, men alene i kundernes og markedets behov. Man kan dog vælge, at antage at kunderne i dag får opfyldt deres behov gennem virksomhedens produkter/services.

De fem principper bør også anvendes internt i organisationen.

Ovenstående forkuserer på de fem principper mod de eksterne kunder. Men det er vigtigt ved implementering af Lean, at man også får de interne processer til at tænke de fem principper mellem hinanden. Altså at man begynder at betragte de øvrige afdelinger som kunder, som man skal tage udgangspunkt i, når man leverer sine varer og informationer.

Tilbage til toppen

Gratis Download

> Klik er for gratis download af
   Lean-værktøjer

 

Struktureret system og orden med 5S

5S er et værktøj til at skabe system og orden i en virksomhed. Samtidig udtrykker 5S en holdning til at have struktur på arbejdspladsen.

Med 5S bliver arbejdspladser, reoler, filsystemer mm. mærket op og sat i system, så dokumenter og informationer kan findes uden spildtid.

5S står for:

  1. Sortér.
  2. System i tingene.
  3. Systematisk rengøring.
  4. Standardisér.
  5. Selvdisciplin.

Resultater med 5S

  • Bedre ergonomi og arbejdsmiljø.
  • Kvaliteten hæves.
  • Tidsbesparelse.
  • Øget produktivitet.
  • Øger trivsel.
  • M.fl.