Hvad er Lean?

Et bud på en definition: Levering af kundeværdi med den mindst mulige indsats – leveret af en organisation med høj trivsel!

Hvem er kunderne?

  • Er modtagerne af dine opgaver/projekter/information/produkter/opgaver… (kan også være en kollega)
  • Kundebegrebet dækker derfor over kunder, patienter, borgere, klienter…og dine kolleger
  • Internt handler det om at “spille hinanden gode” og at have en god feedback kultur

Hvad er den mindst mulige indsats?

  • Her har vi fokus på, at reducere det spild som forekommer i mange processer
  • De 8 spildtyper sætter ord på spildet – eks. returløb/tilbageløb, afbrydelser, overservicering, søgetid, ventetid, utilgængelig information, unødvendig transport, dårlig kvalitet/fejl, unødvendige ansvarsskift osv.

Hvad betyder høj trivsel?

  • Lean er ikke en døgnflue. Så den stærke konkurrencekraft (skabt af Lean) skal ikke kun vare en måned eller to. Det er en blivende situation. Og derfor skal det også være fedt, at være medarbejder i en organisation med Lean.
  • Lean kræver også en høj grad af tillid og tryghed som medarbejder, da vi løbende bliver bedt om at pege på spild som forbedringsmuligheder
  • Lean – på den fede måde – bidrager heldigvis også til en bedre trivsel

Strategisk begrundet Lean

Alt for ofte bliver Lean betragtet som en værktøjskasse, hvor man skal tage de værktøjer i brug, som de andre også bruger.
Men man kan ikke tage mere fejl!
Lean TILBYDER en række tilgange, metoder og værktøjer – men man skal kun anvende de værktøjer, som gavner ens egen organisation og levering på strategien. Alt andet er spild!

Læs artikler og se videoer om Lean

Læs vores artikel – og se video – om hvad er Lean?