Hvad er TWI og struktureret sidemandsoplæring?

Struktureret sidemandsoplæring er et vigtigt element i Lean. Når vi taler om flow, så er hindringen ofte, at der opstå flaskehalse og personafhængigheder. Derfor er struktureret kompetencestyring en afgørende disciplin i Lean. I arbejdet med kompetencestyring vil en leder ofte konstatere, at der er behov for sidemandsoplæring – at dele viden imellem medarbejdere.

Struktureret sidemandsoplæring handler om flere elementer:

  • At man kun træne de rette medarbejdere (hvor kompetencematrixen viser, at der er et behov)
  • At den rette medarbejder træner (ikke en tilfældig)
  • At medarbejdere der træner også har en fastlagt metode til træningen (eks. inspireret af TWI)
  • At træningen genbesøges hvis og når det er relevant, så unoder ikke indbygges i processen

TWI (Training Within Industry) – et værktøj til struktureret sidemandsoplæring

Training Within Industry (TWI) er en effektiv metode til at sikre standardiserede arbejdsmetoder og til at fastholde opnåede forbedringer. TWI anvendes i Lean-sammenhæng til at træne viden og brug af standarder fra én medarbejder til en anden.

Læs og se videoer om TWI

Vi har lavet artikler om videoer om de 5 forudsætninger for TWI og skrevet artikler om struktureret sidemandsoplæring.

Se alle vores artikler om TWI og sidemandsoplæring >