Igangsætning af Lean i administration

Introduktion

En organisation er godt i gang med Lean i produktionen. Nu vil de gerne i gang i administration. Dvs. at Lean skal sættes i gang i salg, udvikling, HR, planlægning, indkøb, økonomi m.fl. Derfor ligner denne case også ovennævnte, med den væsentlige forskel, at I denne situation kørte man i et mix af top-down og bottom-up.

Metoden i denne case kan naturligvis også anvendes i produktionsmiljøer.

Virksomhedsprofil: Vi taler om en organisation med 300 medarbejdere. Heraf ca. 100 i de administrative funktioner.

Processen tog udgangspunkt i Flexkoms model for implementering – Ambassadørmodellen. Se link nedenfor.

Kundens udfordringer

I dette projekt var kundens udfordringer:

  • Administrationen var desværre “tung” og siloopdelt

  • En høj grad af personafhængighed

  • Lange gennemløbstider/svartider, mange returløb

  • Meget mødetid

Projektets mål

Kunden fastlagde nogle overordnede mål.

Kundens målsætninger for projektet:

  • Succesfuld implementering af “relevant Lean” i administration

  • Høj grad af ejerskab hos ledere og medarbejdere

  • Både hurtig effekt hvor muligt – og langsigtet effekt over tid

Resultater

I stedet for en strategi om opstart af Lean “lokalt i alle afdelinger”, valgte man denne top-down baserede tilgang.

Fordele:

  • Den store fordel er, at Lean overordnet er koblet op imod strategien (og ikke kun afdelingers mål)
  • Man kan høste de første hurtige gevinster eks. omkring møder, mails mm.
  • Man får en best practice fra starten (eks. tavler) og skal ikke senere finde én best practice
  • En fælles proces – fælles udvikling af værktøjer, fælles træning osv.
  • Højt ejerskab i organisationen fordi ambassadørerne har stor indflydelse
  • Alle er i gang!

Ulemper:

  • Lean bliver mere en big-brother ting – og måske ikke så tilrettet til udfordringerne i den enkelte afdeling – det kunne man evt. bygge ind
  • En grad af “tvang” og ikke frivillighed – nogle ledere og medarbejdere bliver udfordret

Kunden opnåede markant effekt:

  • Alle ledere med stort ejerskab, personlig Lean plan, personlige Lean KPI’er (tilpasset til afdeling)

  • Min. én meget engageret ambassadør i hver funktion/afdeling

  • Meget hurtig effekt igennem “hurtigt nedslag” på møder og forstyrrelser

  • En proces klar til flere Lean-bølger

Læs mere

Læs om de 8 trin og 3 bølger anvendt i denne case
Læs anden case, hvor Lean igangsættes afdeling for afdeling
Læs om Ambassadørmodellen